Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Velkommen hos itslearning!

SkoleIntra er endeligt flyttet til itslearning pr. 1. juli 2014. Hvad kan brugerne så forvente?Direktør Per Thorbøll besvarer nogle af de mest stillede spørgsmål.

Hvad er status på overflytningen af SkoleIntra til itslearning?

Status er, at itslearning nu har overtaget SkoleIntra fuldt ud. Alle personer, der arbejder med SkoleIntra er ansat hos itslearning, og hele SkoleIntras driftsmiljø er flyttet og drives nu af itslearning. 

Helt aktuelt giver vi på denne side løbende en status i forbindelse med driftsforstyrrelser i kølvandet på omlægningen.

Hvad kan brugerne forvente af det, itslearning kalder “Nyt SkoleIntra”?

Brugerne kan forvente et helt nyt SkoleIntra, der vil tage udgangspunkt i den forenklede grænseflade, der kendes fra mobilversionen af SkoleIntra.

Hvilke forbedringer kan brugerne forvente?

Først og fremmest vil vi sørge for en god og forbedret understøttelse af alle typer mobile enheder, samt en eller flere apps, der vil gøre det meget nemmere og mere overskueligt at bruge SkoleIntra.

Hvordan og hvornår vil brugerne tydeligt kunne mærke, at de har fået et ”Nyt SkoleIntra”?

Det skal være nemmere for alle typer brugere at anvende SkoleIntra, og samtidig skal der laves bedre integrationer til en række andre systemer.

Vi regner med at kunne vise de nye grænseflader og de nye apps på efterårets SkoleIntra-træf, der afholdes 27.-28. oktober for undervisere og 29.-30. oktober for administratorer.

Hvad med de funktioner, som brugerne har vænnet sig til og godt kan lide – bliver de nu fjernet?

Alle de mange populære funktioner i SkoleIntra, der anvendes meget, og som brugerne er glade for, bliver ikke fjernet. Men nogle af dem vil muligvis skulle tilgås på en anderledes måde.

Vi vil i god tid sørge for at orientere om disse ændringer.

Hvor lang tid vil det tage at lave de ændringer, itslearning planlægger?

De første ændringer vil blive introduceret i efteråret, men vores planlægningshorisont rækker meget længere. Der er ved at blive lavet et såkaldt roadmap, der indikerer, hvornår de forskellige ændringer bliver introduceret. Dette roadmap vil også blive præsenteret og drøftet på SkoleIntra-træffet til oktober.

Det er også vigtigt at understrege, at brugernes behov og ønsker spiller en stor rolle i den videre udvikling af SkoleIntra. I foråret afholdt vi en workshop, hvor alle kommuner var inviteret til at sende en eller flere repræsentanter. Vi regner med at kunne følge op med en ny workshop til efteråret, og denne gang vil vi sørge for, at alle kunder bliver inviteret, så privatskoler og efterskoler også kommer med.

Hvordan vil ”Nyt SkoleIntra” kunne hjælpe skolerne med at leve op til kravene i skolereformen?

Ud over de ting der allerede kendes i SkoleIntra, er vi i gang med at finde ud af, hvad skolerne har brug for i forbindelse med skolereformen. Som eksempler arbejdes der på at forbedre dialog og planlægning mellem forskellige medarbejdergrupper. Vi kører pt. et pilotforsøg med en række skoler, der afprøver et nyt og mere fleksibelt skema, der kan understøtte behovet for flere ’lektionsbrikker’. Det bliver rullet ud til alle i næste opdatering primo september 2014.

Vil der komme flere ’nedetider’, som den i sommerferien?

Der vil ikke komme lange nedetider som dem, vi var nødt til at have i sommerferien. Men det kan næppe fuldstændigt undgås, at enkelte brugere og skoler vil opleve korte udfald i den første periode efter skolestart. Hvis I på skolerne oplever dette, kan I henvende jer til vores support på: support.skoleintra@itslearning.com eller tlf. 89 37 65 30.


Per Thorbøll er direktør for itslearning Danmark. 

        

 

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os