Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

SkoleIntra-træf giver stof til eftertanke og praktiske råd

Populære foredragsholdere, kloge råd fra dygtige brugere, eksempler på SkoleIntras støtte til folkeskolereform og en ny måde at holde SkoleIntra-træf på – det er noget af det, itslearning satser på, når vi inviterer indenfor til SkoleIntra-træf 2014.

Når SkoleIntra-brugere mødes til SkoleIntra-træf i oktober kan de vælge mellem en lang række oplæg. Der er både kendte, professionelle foredragsholdere, der sætter hverdagens udfordringer i perspektiv med spændende og provokerende oplæg. Og der er kompetente skolefolk, der deler ud af deres egne erfaringer og går i dialog om, hvad der er best practice i brugen af SkoleIntra.

Teori og praksis

Vi introducerer på årets SkoleIntra-træf en række oplæg, der hænger sammen i par og fokuserer på henholdsvis teori og praksis i forhold til et emne. Det vil sige, at der først bliver mulighed for at høre et oplæg, der giver en teoretisk indføring i et emne, hvorefter der i et andet oplæg følges op på, hvordan teorien kan bruges helt praktisk med fx SkoleIntra.

Blandt emnerne, der bliver præsenteret på denne måde, er 21st century skills, blended learning og de nye Fælles Mål på Undervisertræffet. På Organisationstræffet bliver emner som kommunikation i skoleverdenen og arbejdet med målstyring taget under grundig behandling. Mere information om disse oplæg følger senere.

itslearning og de pædagogiske metoder

Med samarbejdet mellem SkoleIntra og itslearning er der opstået nye muligheder for synergi mellem intranettet SkoleIntra og læringsplatformen itslearning. I en række sessioner vil det blive muligt at se pædagogiske metoder og processer sat i spil i SkoleIntra og itslearning. Det gælder fx flipped classroom, blended learning og visible learning.
I den kommende tid kommer der løbende navne på både oplæg og oplægsholdere.

Aftenunderholdning i topklasse

Som del af et helstøbt arrangement giver også underholdningen ved de to aftenarrangementer stof til eftertanke – udover nogle gode grin.

På Undervisertræffet står standup-komiker Michael Schøt på scenen mandag den 27. oktober. Michael Schøt er kendt som satirisk standupper, der spidder aktuelle politiske emner. Han er også en anerkendt tekstforfatter, der leverer tekster til andre komikere og blandt andet har været forfatter på Brian Mørk show og Live fra Bremen.

På Organisationstræffet er det Jonatan Spang, der tager sig af underholdningen onsdag den 29. oktober. Han har flere gange turneret landet tyndt med sine one man shows, senest i foråret 2014. Jonatan Spang er udover at være standup-komiker også skuespiller, og han har været teaterdirektør på Nørrebros Teater i København.

Husk early bird-rabat!

Husk at du får rabat ved at tilmelde dig senest 25. juni. I kan også opnå yderligere rabat, hvis I er ti eller flere, der tilmelder jer sammen. 

Tilmeld dig her!

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os