Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

SkoleIntra er kommet for at blive

I slutningen af marts 2015 deltog omkring 100 af itslearnings kommunale kontaktpersoner i informationsmøder i Kolding og København om SkoleIntra. Netop ét år efter det første informationsmøde, hvor itslearning præsenterede sine visioner efter overtagelsen af SkoleIntra.

Det var derfor tid til status, da direktør Per Thorbøll i sin velkomst gennemgik de ønsker, der kom frem på sidste års møde. En del er opfyldt og mere er på vej bl.a. opdateret design, ny teknisk platform, forenklet funktionalitet, integration til cloudløsninger og udvikling af elevplaner.

Blandt de højst prioriterede ønsker har været en udvikling af ForældreIntra, og på møderne præsenterede produktchef Caroline Christiansen den nye app til ForældreIntra, som i øjeblikket er i test og meget snart bliver tilgængelig for brugerne. Appen indeholder bl.a. straksnotifikationer, og den samler brugernes login til ForældreIntra, selvom man har børn på forskellige skoler.

Brugerportalen

Blandt de mange spørgsmål der trængte sig på hos SkoleIntra-kontaktpersonerne var SkoleIntras rolle i den nye Brugerportal. Per Thorbøll slog fast, at hvis der kommer et udbud fra KL omkring samarbejdsplatformen for skolerne, så er SkoleIntra selvfølgelig med.

”SkoleIntra er kommet for at blive,” var det klare budskab fra Per Thorbøll, hvorefter han præsenterede det store team, der står bag udviklingen og moderniseringen af systemet.

Der blev også spurgt til, om itslearning samarbejder med Undervisningsministeriet, og Per Thorbøll forsikrede, at itslearning er i dialog omkring de ønsker, der er til integration til de fællesoffentlige løsninger i Brugerportalen.

0-16 årsområdet

Et andet spørgsmål handlede om SkoleIntra-systemets mulighed for at leve op til de andre institutionsområders behov, som Brugerportalen lægger op til. Både itslearning og SkoleIntra kan i dag bruges på førskole området. For SkoleIntras vedkommende er det i test hos daginstitutionerne i Fredericia og Ringsted. Der er arbejdes i øjeblikket med integrationer til forskellige systemer.

Forbedret brugeroplevelse

Gundlæggerne af SkoleIntra Bent Thomsen og Carsten Borre Larsen har stadig ansvar for det kørende SkoleIntra, og de deltog i hvert sit informationsmøde for at fortælle om det nyeste i det kørende SkoleIntra, version 5.8.

Carsten Borre Larsen og Bent Thomsen er med til at finde ud, hvad der skal flyttes til ’det nye’ SkoleIntra. Der skal ses på indholdet med nye øjne, når det flyttes over på en ny brugerflade. Der blev på møderne spurgt, hvad ’den forenklede funktionalitet’, som udviklingsprocessen stræber efter, egentlig indebærer.

”Målet med den forenklede funktionalitet er forbedret brugeroplevelse, da der jo har været en del knopskydning i SkoleIntra,” lød det fra Per Thorbøll.

En deltager sammenfattede herefter: ”Basisydelsen skal være god – det må ikke blive for uoverskueligt.” Den udfordring lovede Per Thorbøll, at itslearning tager op. 

 

Deltagerne fik mulighed for at prøve appen til ForældreIntra, som lanceres indenfor få uger.


No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os