Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Så er appen til ForældreIntra klar

Mandag den 4. maj 2015 blev itslearnings app til ForældreIntra tilgængelig til download på Google Play og App Store. Her kan du finde vejledninger og svar på de spørgsmål, der muligvis melder sig. 

Her finder du appen

Link til appen 'ForældreIntra' på Google Play

Link til appen 'ForældreIntra' på App Store

Bemærk at brugerne inde i appen skal klikke på dette ikon for at komme over i ForældreIntras mobilsite og få adgang til de kendte funktionaliteter:

Se video

Få en kort præsentation af appen og mobilsitet i denne videoguide:

Vejledninger

Her kan du finde en vejledning til at hente appen og komme igang med at bruge den: 'Sådan får du hjælp til din ForældreIntra-app'

Har du en Windows Phone, så kan du optimere udbyttet af ForældreIntras nye mobilsite på forskellige måder. Se tippet til opsætning her. 

Ofte stillede spørgsmål

Har du flere spørgsmål, er der en god chance for, at du kan finde et svar i vores FAQ om den nye app og mobilsitet.

FAQ'en her.

 

46 comments (Add your own)

1. Morten Jusjong Bøgsted wrote:
MManglende funktionalitet i forældreIntra App
Jeg har brugt F-Intra Appen i gennem det sidste halve års tid, og har været rigtig glad for den, da man kunne slå "næsten" alt op i denne APP. skema ændringer, ugeplander, beskeder, nyheder og meget andet. Nu har i så sørget for at LOGIN ikke længere virker i F-Intra Appen, og lancerer en afstumpet, mildest talt ligegyldig app, hvor man kan se et minimum af oplysninger, men ikke dem som er essentielle for mit vedkommende. Skemaændringer er fantastisk når man har et barn, som gerne vil kende rammen, så man på vej til skole kan forberede ham på, om der er vikar i de første lektioner. Ugeplanerne bruger vores lærere til at notere lektier i, så dem slår vi ofte op i i forbindelse med at lave lektier om eftermiddagen, det kunne man i F-Intra appen, men der virker mit login ikke længere, da i har sørget for, at ingen andre skal lukrere på SkoleIntra, I burde skamme jer.

04/05/2015 @ 13:15

2. Ole Gram Clausen wrote:
Hej Morten
Vi er kede af, at du har fået et dårligt indtryk af vores app. Det er rigtigt at det er en forholdsvis enkel app, den er optimeret til at fungere sammen med det nye mobilsite. Her kan du finde alle de ting, du nævner. For at komme til mobilsitet skal du klikke på viderstillingsikonet til højre, herefter åbnes den mobile version af ForældreIntra med alle de funktioner du kender.


Ole Gram Clausen
Account Manager, itslearning Danmark

Mobile +45 25 23 42 19
ole.gram.clausen@itslearning.com

www.itslearning.dk

04/05/2015 @ 13:59

3. Tim Frank Andersen wrote:
Kan det passe at det nye mobilintra ikke fungerer? Vi prøver at gå videre til det fra den nye app, men får konsekvent en fejlmeddelelse ? Vi er forældre til børn på Skovshoved Skole.

Vh. Tim

04/05/2015 @ 17:59

4. Morten Stagsted wrote:
Hejsa

Jeg er helt enig med Morten Bøgsted. Forandring er godt, men denne app gør det jo MERE besværligt end kun at bruge mobilsitet. Ærgeligt.

Vh Morten

04/05/2015 @ 18:00

5. Peter wrote:
Jeg er beklageligvis helt enig med Morten og Morten....den nye app giver ingen værdi og er jo blot links til "eksternt" indhold på mobilsitet. Er det blot version 1.0 eller kommer der reelt indhold indenfor overkommelig tid?
Som den er nu kan den ikke bruges....det er ærgerligt, forventningerne var en del større.

Notifikationer/push påmindelser virker i øvrigt ikke pt. og der bliver ved at være en markør selvom punkterne er åbnet og læst. Det er vist de eneste funktioner som app'en indeholder og så virker de ikke....!!!

Har I haft brugerne med i jeres udvikling?

/Peter

04/05/2015 @ 20:58

6. Esben wrote:
Jeg havde glædet mig til at der nu kom en rigtig app fra jer, har været frustreret over at skulle gå via browser hver eneste gang. Jeg har ligesom Morten brugt Fintra app det sidste halve års tid, den var meget anvendeligt.
Derfor glædede det mig at i havde "taget" jer sammen og lavet en app, men den er jo ubrugelig, jeg vil ikke anbefale den til nogen af mine børns klassekammeraters forældre.
Brug lige 5 min på at kigge på linket herForældre Mobil (F Intra) efter Finn Stefansen
og se hvor enkelt det kan gøres, i kan jo evt prøve at kontakte Finn Stefansen så kan i jo udveksle hvordan det skal gøres.

Til sidst vil jeg sige at en app skal være nem, hurtig og uoverskuelig, det når i desværre ikke med denne app.
Hilsen Esben

04/05/2015 @ 21:03

7. Mads wrote:
Et helt typisk eksempel på et forløb hvor slutbrugen ikke er målgruppen, men hvor der derimod er fokuseret på et minimal viable product, formentlig for at ramme et alt for ambitiøst budget. Skal vi gætte på udviklingen er foregået østpå?

05/05/2015 @ 16:38

8. Ole Ebbesen wrote:
Ikke nok med at der laves en skrabet app (android) men samtidig fjernes næsten alle de normale funktioner fra mobilintra
lektier
kontakt oplysninger på klassekammerater
Kontakt bog
og listen kan fortsætte
øv

05/05/2015 @ 16:52

9. Morten Johansson wrote:
Denne app kunne have blevet rigtig stor. Men dem der har udviklet den har sovet i timen. Vi forældre vil have noget der er nemt og hurtigt. Ikke noget hvor man skal viderstilles hver gang men vill se noget og så tilbage for at blive viderstillet igen. Lektiebog, elevplaner, kontaktbog og mange andre ting som var let tilgængelig i den gamle app, er mere eller mindre umulig at finde i den nye app. I skriver at den er "optimeret" slå lige det ord op igen. For det er den IKKE. Når man så bliver viderstillet til jeres mobilsitet, er designet og overskuelighed under al kritik. Den menu knap i skriver om i jeres vejledning, kan man ikke finde på android. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Men man kan altid forbedre ting, men det har i ikke gjort. Ved godt at der kan være opstarts problemer, meeen vågn lige op. GODMORGEN.

Meeen der er dog også et plus, den nye måde at logge ind på (lidt a la mobilpay) er en super måde og fungerer godt. Men det var også det.

05/05/2015 @ 22:19

10. Brian wrote:
Må medgive de andre der har kommenteret jeres nye app. Før havde vi en velfungerende mobilweb til intra. Ja der manglede måske push beskeder, men ellers var den blevet rigtig god. Nu har vi tilgengæld fået en elendig app, der blot en link samling der gør alt besværligt at de ting som jeg brugte ofte på den gamle løsning findes ikke i appen. Har svært ved at se målgruppen. Få nu lavet en rigtig app eller rul tilbage til den gamle løsningen som virker.

06/05/2015 @ 6:26

11. Jeanette wrote:
Vi har på vores normale intra fået besked om denne app men kan ikke finde skolen
Katrinedals skolen afd svinninge
Hvad så

06/05/2015 @ 15:51

12. Alan wrote:
Kan kun bakke op om de andre kommentarer. En totalt ligegyldig app! Helt ærligt, vi skriver altså 2015. Se at komme ind i kampen og lave en app med noget ordenligt funktionalitet istedet for at man kan swipe mellem sine børn. Tag et kig på F-intra. Jeg havde som minimum forventet noget tilsvarende hvor I wrapper jeres mobilsite, men bliver i stedet spist af med links?! Så den eneste funktionalitet man reelt får er notifikationer? Helt seriøst, det er en kæmpe ommer!

06/05/2015 @ 16:17

13. Jan Jørgensen wrote:
Hej,

Det er er jo ikke en App I har lavet!
Det er en simpelt interface som linker til mobil versionen af Forældreintra og det prøver I så at få til at se ud som om det har nogen som helst nytte værdi.
Venligst fix det så F Intra kan logge på igen, så har man da i det mindste et valg og så kan vi jo se hvordan jeres "app" klarer sig i konkurrecen - jeg troede faktisk ikke at monopol var lovligt i DK?

mvh
- Jan

06/05/2015 @ 18:00

14. Berit wrote:
Kan jeg kun komme på forældreintra? Jeg er ansat på en anden skole end den jeg er på fi til, hvad gør jeg? Når jeg trykker på det link vores it mand har lagt op, kommer jeg kun tilbage til forældreintra

06/05/2015 @ 18:17

15. Per wrote:
Det er dog noget af den mest kiksede app jeg længe har set.
Så hellere websiden til forældreintra der kan man da finde alle info !
Håber på en del forbedringer før denne app får success.

06/05/2015 @ 18:38

16. Jacob wrote:
Er rystet over hvor ringe denne app er. Hvad skal man lige bruge den til? Ja, meget bedre login - men hvad så derefter...
Håber virkelig at der sker mange løbende opdateringer af denne såkaldte V1.0.0 Lad os få F intra igen, indtil der er noget klar der kan bruges.

06/05/2015 @ 19:56

17. Vibeke wrote:
Farer normalt ikke i blækhuset, men jeg er dybt rystet over, at vores skattepenge er blevet brugt til at udvikle noget så ubrugeligt.
Det er jo en 1. generations app, I har frigivet der. En app med total mangel på anvendelig funktionalitet.
0 stjerner herfra og slettet med det samme igen.

06/05/2015 @ 21:14

18. Jens wrote:
Utroligt ringe produkt I har lavet i den nye app. Håber at det et en alpha test og I opdatere den med det samme. Appen har fundamentale mangler og fejl.
Typisk semi offentlige it projekter, så heller bygge en ny ø i Lillebælt af alle de penge, der bliver smidt i semi offentlige It projekter som dette. I burde skamme jer...

06/05/2015 @ 21:53

19. Birgitte RIngbæk wrote:
Få nu genetableret tilgangen fra F Intra, og så må I udvikle på denne løsning sideløbende. Det er jo ikke rimeligt at bombe os alle tilbage med den løsning, I har lagt ud nu.

06/05/2015 @ 22:26

20. Simon Henriksen wrote:
I har en skod webløsning, med en bruger grænseflade som er skod. Så erstatter i den app der trods alt rettet lidt op på elendigheden, med endnu en skodløsning.
arrogant og inkompetent

lad os få f intra appen tilbage.

06/05/2015 @ 22:53

21. Hans Hoyer wrote:
Fejl på login. Hvornår bliver det rettet?:-(

06/05/2015 @ 23:38

22. Tina Kimer wrote:
Kan ikke bruge appen til meget - de gamle udgaver af mobil-intra var meget bedre.
hvis ikke man kan se alt i appen og alligevel skal stilles videre til mobil-versionen kan det jo være ligemeget hvor appen er henne....

07/05/2015 @ 10:17

23. Kristina Rasmussen wrote:
Hold nu op... I har lige trukket tæppet væk under mig. Hos os lægges ændringer og lektier ind på ugeplanen dagligt, i den anden klasse i lektiebogen. Det kan man så ikke, vupti, se... Skemaændringer.... Næh... Kontaktbøger som vi skal skrive beskeder gennem til lærerene, nop... Så det den kan bruges til er beskeder... Generelle fra skolen og fra de andre forældre....hvad tænker i dog på? Med 2 børn på forskellige skoler, hvor man gør tingene forskelligt, er det umuligtvat følge med fra app'en. Det skulle vel gerne være nemt og bekvemt.... Mon udviklerne selv er brugere?
F-intra tilbage nu! .... Eller noget der fungerer lige så godt.

07/05/2015 @ 15:29

24. Stig wrote:
Efter den seneste opdatering af FI er mobil version stort set værdiløs.
Vigtige funktioner som
Kontaktbog
Skemaændringer
Ugeplaner
er fjernet både på app siden og mobil-web'en.
Det eneste jeg kan anvende app'en til er at læse og sende beskeder, og det er nok den del som anvendes mindst på FI for mit vedkommende. Og nu skal jeg så tilmed vide præcis hvad lærere eller forældre hedder, når der skal sendes beskeder, da der ikke er nogen lister som man kan vælge fra.

For mit vedkommende betyder denne opdatering desværre farvel til mobil delen af FI.

Mvh Stig

08/05/2015 @ 7:38

25. Brian Kristensen wrote:
Den vigtigste funktion mangler: Kontaktbog
Men ellers er jeg egentlig glad for at der ikke er alt for mange funktioner, jeg mener at jo mere simpel, jo bedre.
Dog forstår jeg ikke at kontaktbogen ikke er med.

08/05/2015 @ 8:07

26. Preben wrote:
Hvorfor svare I ikke på alle kommentarene her på jeres egen side og på de kommentar der er kommet i f.eks. Google Play.

At ikke sige noget er jo også kommunikation - og vi har fået budskabet - I er fuldstændig ligeglade - Da vi som forbruger er digitalt fastlåst til at bruge jeres skrammel....

Kom nu igang..

P

08/05/2015 @ 9:11

27. Jonas wrote:
0 Stjerner får denne APP.
Bør ikke udgives når den ikke er bedre end dette.!!!

Jonas

08/05/2015 @ 10:28

28. Cristina wrote:
Ja, med alle disse kommentarer om dårlig funktionlitet, kan jeg vel ikke være ked af ikke at kunne logge ind.. Fintra tilbage tak!

08/05/2015 @ 10:34

29. Birgit Juel Martinsen wrote:
Kære Preben
Vi læser alle de kommentarer, der kommer ind på alle kanaler og samler ønsker og forslag sammen, så vi kan bruge dem i vores arbejde med at udvikle SkoleIntra, herunder ForældreIntra.
Vi har svaret løbende på de spørgsmål, der er kommet, hvor vi kan svare konkret. Nogen har også fået direkte svar i forbindelse med deres spørgsmål. I Google Play har vi tilrettet beskrivelsen, så den stemmer mere overens med de forventninger, brugerne kan stille til den. Mange af de spørgsmål der er stillet, findes der svar på i FAQ'en her: http://www.itslearning.dk/faq-om-foraeldreintras-app eller i de svar Ole Gram Clausen allerede har givet.
Vi er heldigvis ikke ligeglade med vores brugere - vi er i kontakt med rigtig mange hele tiden. På https://foraeldreintra.uservoice.com/ er du og alle andre meget velkomne til at stille forslag til forbedringer, og du kan også følge, hvordan det går med de forslag, der allerede er stillet.
Vi er selvfølgelig ikke glade for at få utilfredse kommentarer, men vi knokler derudaf for at lave en platform, som opfylder kravene fra de 1.2 mio brugere af SkoleIntra.
Venlig hilsen
Birgit Juel Martinsen
Kommunikations- og marketingkoordinator, itslearning Danmark

08/05/2015 @ 13:17

30. Jens Boye wrote:
Tror i skal få nogle kvikke hoveder i 7, til at hjælpe med at udvikle appen, tror de vil nå meget længer, meget hurtigt. Det er jo næsten ikke en app, komplet til grin.

08/05/2015 @ 15:45

31. Karen Moeslund wrote:
Når appen alligevel skal tilbage til udviklerne, sørg venligst for at de også laver en windows version, tak.

08/05/2015 @ 17:10

32. Michael Jensen wrote:
Kære Birgit Juel Martinsen,

Jeg har en flok spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at få svar på.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilken reaktion I havde forestillet jer ved lanceringen af jeres app, som ret beset kun kan vise beskeder og give notifikationer om beskeder, når der findes en anden app - F intra - som kan alt det man kan på mobilsitet?

Havde I forventet at folk ville være tilfredse med en app, som kun kan en brøkdel af det man kan på jeres mobilsite og derfor er nødsaget til at besøge mobilsitet alligevel?

Hvorfor har I ikke valgt at lave en lignende løsning som F intra hvor I "bare" wrapper jeres mobilsite og tilføjer muligheden for at få notifikationer?

Hvor mange penge har I brugt på at udvikle denne app?

Hvor lang tid har I brugt på at udvikle denne app?

Hvor lang tid forventer I der går før næste release?

09/05/2015 @ 7:28

33. Michael Bredahl wrote:
Hvorfor har I lavet en App for at komme på mobil intra? Kunne I ikke bare sige lige ud, at fremover er der kun mobilsitet?

App afinstalleret, og bogmærke til mobilsite er lavet...

10/05/2015 @ 0:08

34. Lotte nielsen wrote:
Hej
Jeg synes den er meget frustrerende da man hele tiden skal lokke sig på hver gang man åbner for app'en samt at den virker uoverskueligt :-(

11/05/2015 @ 7:17

35. Birgit Juel Martinsen wrote:
Kære Michael Jensen
Tak for dine spørgsmål.
Vi har udviklet appen til ForældreIntra for at imødekomme et stort ønske om at få notifikationer, når der er nye meddelelser i ForældreIntra. Appen skal ikke erstatte ForældreIntra/MobilIntra, men være et supplement, der giver et hurtigt overblik over, om der er noget nyt at komme efter. Appen er desuden kædet sammen med den nye udgave af MobilIntra, så man ikke behøver at indtaste sine login-oplysninger igen. Der har dog også vist sig behov for forbedringer i appen, som vi arbejder med at udvikle og implementere. Der vil derfor løbende komme nye releases med disse forbedringer, første gang inden sommerferien.
Vi lever af tilfredse kunder. Derfor gør vi vores bedste for at imødekomme de ønsker, der kommer, og levere et system, der fungerer sikkert og effektivt for vore mange brugere med forskellige behov.
Venlig hilsen
Birgit Juel Martinsen

11/05/2015 @ 12:57

36. Ole Villumsen wrote:
Jeg synes I mangler at gøre opmærksom på at det kun er en app til iPhone, ikke til iPad. Jeg måtte have fat i mine børns skole for at få det opklaret. Det er ikke fordi intra fungerer vildt dårligt i en browser på en tavle-computer, men jeg forstår nu heller ikke at I ikke laver en app der fungerer begge steder når I nu laver én. Men det vigtigste, som sagt, varedeklarationen så jeg ikke spilder min og skolens tid på at lede efter en app der ikke findes.

11/05/2015 @ 18:30

37. Ole Gram Clausen wrote:
@ Ole Den nye app er lavet til iPhone og Android, men den kan godt hentes ned på i ipad og fungere fint på en ipad. Hvis man vi have installeret den på en ipad skal man søge på iPhone apps i App Store

Ole Gram Clausen
Account Manager, itslearning Danmark

Mobile +45 25 23 42 19
ole.gram.clausen@itslearning.com

www.itslearning.dk

11/05/2015 @ 21:25

38. Peter wrote:
Med henblik på jeres svar herover, virker det ikke som om, at I enten vil indse, eller erkende, hvilken elendig, ligegyldig og mangelfuld "app" I har lanceret.

Af brugernes anmeldelser af "app'en" i App-store, Google Play eller her på jeres eget site fremgår det jo tydeligt, at +95% er meget negative og yderst kritiske over det I har lavet. Det må give anledning til selvransagelse og akutte aktioner.for at tilsikre bare en midlermådig anmeldelse fra jeres brugere.

I nævner, at der er 1,2 mio brugere - en hurtig beregning giver dermed 1.140.000 utilfredse brugere. Er det ikke et tegn på, at der er noget helt galt? Dertil skriver I, hvilket er temmelig komisk og nærmest provokerende, at I lever af tilfredse brugere....det er vist næste det eneste I ikke har...!!!!!

Jeg har slettet "app'en" og bedt vores skoleledelse om at tage det op i deres netværk. Det vil opfordre andre til også at gøre, da alle de nuværende anmeldelser og kritik åbenbart ikke har nogen effekt.

Som forældre er jeres site og "app" den daglige kontakt til skolen og vores børns hverdag. Og så kvitterer I med en komplet ubrugelig løsning. Det er et oplagt emne for Kontant, Horisont og hvad der ellers findes af medier som medvirke til at få udbredt og belyst dette emne.

/Peter

11/05/2015 @ 22:45

39. Birgit Juel Martinsen wrote:
Kære Peter
Tak for din feedback. Vi er kede af, at du har haft en dårlig oplevelse med vores nye app. Vi er opmærksomme på, at appen har nogle mangler. Derfor forbereder vi inden længe nye releases med flere funktioner.
Appen er ment som et supplement. Du kan undlade at bruge den og kun bruge webversionen eller mobilversionen af ForældreIntra.
Venlig hilsen
Birgit Juel Martinsen
Kommunikations- og marketingkoordinator, itslearning Danmark

12/05/2015 @ 10:45

40. Lisbeth wrote:
Der er konkrete ting, der ikke ser ud til at fungere med den nye app:
- Der skal logges på hver gang - det var ikke nødvendigt med den tidligere app.
Mon ikke I kan finde en løsning på dette?
- Det er ikke muligt at se dagbøger, der ellers kan ses ved brug af computer (her ligger lektier for eleverne)
Tidligere kunne det ses under lektier - her var det dog besværligt at bladre til andre dage, da den så konsekvent startede i december 2014, hvorefter der så skulle bladres frem til aktuel måned.
Netop dagbøger og lektier er den funktion, der i det daglige bliver brugt mest af mig som forælder.
- Skemaændringer fremgår ikke som tidligere - det står på forsiden men kan ikke ses i skemaet ved opslag der.



Den oprindelige app - kreeret af en forælder, såvidt jeg ved - fungerede fint. Den nye skal vel ikke have færre funktioner end den gamle.

19/05/2015 @ 9:57

41. Lone wrote:
Det giver ingen mening at mobilsite er bedere end app'en ØV!!!

10/06/2015 @ 17:10

42. Peter larsen wrote:
Tilslutter mig kritikken. Totalt ubrugelig app. Vi skriver 2015 og stadig ikke noget brugbart. Jeg havde også fundet den anden intra app, som så desværre ikke virker mere. Vi skal tvinges til at bruge systemet, men I kan ikke lave en app, som gør det hele meget nemmere. Fatter det ikke :-(

03/07/2015 @ 21:00

43. Jesper Musaeus wrote:
Synes jeres app er et fnit supplement til mobilsitet.

Mange forældre har åbenlyst misforstået dens formål og forventet en fuldbyrdet app med hele forældreintra i.

Folk er nok en smule forkælede af giganter som Facebook og Google med milliardressourcer til appudvikling. For mig giver det god mening at mobilsitet er grundpillen. Den fungerer på alle operativsystemer også dem der har f.eks. Windows Phone. Den er selvfølgelig ikke 100% så brugervenlig som en "native app", men væsentlig billigere at udvikle og vedligeholde når man også er forpligtet til at alle kan tilgå den.

Forbedringsforslag:
Tælleren på Påmindelser fungerer ikke ordentligt. Før sommerferien var min i nul, og nu er den på 32 usete påmindelser (mange gamle) og eneste måde at få tælleren ned på nul er åbne hver eneste påmindelse og klikke igennem til mobilsite - ikke smart. Burde være tilstrækkeligt at åbne (pil ned) og lukke igen (pil op) - alternativt en "set" knap på påmindelsen.

05/08/2015 @ 12:22

44. Ole Gram Clausen wrote:
@ Jesper Tak for tilbagemeldingen. Vi tager dine forbedringsforslag med videre til udviklerne.


Ole Gram Clausen
Account Manager, itslearning Danmark

Mobile +45 25 23 42 19
ole.gram.clausen@itslearning.com

www.itslearning.dk

05/08/2015 @ 13:44

45. Jacob Lemming wrote:
Har 2 problemer med app'en:
* Hvis der vedhæftet en fil i beskeder, kan jeg ikke komme til at åbne filen for for reklamen i bunden. Vælger jeg at lukke reklamen og vælge "annoncen dækker siden" får jeg en ny boks ("tak for din feedback") som OGSÅ dækker filen!.

*Hvis jeg vil sende en ny besked, og vælger modtager, kommer en liste hvor modtager kan vælges, herefter er det ikke muligt at komme videre??

Bruger iphone 5s

14/01/2016 @ 13:29

46. Birgit Juel Martinsen wrote:
Kære Jacob

Hvis der er en reklame i appen, er det ikke vores app, du har downloadet. Vi har ingen reklamer i vores egen app til ForældreIntra-app, men der er andre tredjepartsleverandører der tilbyder apps med reklamer i.
Vores app til iPhone findes her: https://appsto.re/dk/0NnG6.i

Venlig hilsen
Birgit Juel Martinsen, itslearning

14/01/2016 @ 13:49

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os