Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

"Nej, SkoleIntra lukker ikke!"

Det var en af de mest gentagede sætninger, da itslearning deltog på Danmarks Læringsfestival med en særdeles velbesøgt stand. Læringsplatformen blev demonstreret, og der blev fortalt om SkoleIntras fremtid, da den danske uddannelsesverden mødtes i Bella Center.

25. og 26. marts 2014 var Bella Center fyldt af skolefolk, forlag og producenter af læringsværktøjer ved Danmarks Læringsfestival. På itslearnings stand havde vi travlt med at vise læringsplatformen frem til de mange interesserede, der kiggede ind for at høre, hvilke muligheder itslearning-platformen åbner i den konkrete skolehverdag.


Jesper Jensen demonstrerer opbygningen af itslearnings læringsplatform for interesserede lærere.

SkoleIntras fremtid
Også SkoleIntras fremtid blev der talt meget om. Behovet for information om SkoleIntras videre udvikling er stort, og det vil vi i den kommende tid gøre en stor indsats for at indfri. Se i øvrigt også artiklen her om informationsmødet om SkoleIntra. 

Stemningen var god, og der blev hilst på mange både velkendte og nye ansigter.

Fuldt hus til oplæg om det kombinerede klasseværelse
Fra Norge have itslearning hentet læringseksperten Morten Fahlvik til at holde et oplæg om det kombinerede klasseværelse. Han indledte med at bemærke, at han var glad og overrasket over at se så mange skolebørn inddraget i Læringsfestivalen. På sine mange besøg på undervisningsmesser i hele verden har han aldrig set så mange stande, hvor børn deltog aktivt i at vise, hvad deres undervisning og læring handler om i praksis.

Der var fuldt hus til oplægget, hvor Morten Fahlvik inddrog resultater af en spørgeundersøgelse, han forinden havde inviteret deltagerne til at udfylde.

Indimellem bad han deltagerne summe over konkrete spørgsmål, fx hvad kravet om at svare på spørgsmål i det fysiske klasseværelse betyder for forskellige typer af elever. Det fik hurtigt lydniveauet til at stige og bragte gode refleksioner frem fra deltagerne.

Summepause om læring, og hvordan man bedst tilgodeser alle elevers behov.

Du kan se Morten Fahlvik fortælle om blended learning i denne video. )

Besøg os på Skolemessen i Aarhus!
Havde du ikke mulighed for at besøge itslearnings stand på Danmarks Læringsfestival, så er der en ny mulighed på Skolemessen i Aarhus. Vi deltager med en stand, og læringskonsulent Anita Monty holder oplæg om blended learning og itslearnings læringsplatform.

Vi glæder os til at se mange skolefolk i Centralværkstedet og DGI-huset i Aarhus den 9. og 10. april. Læs mere om messen her >>


No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os