Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Nu tager vi første skridt i indfasningen af Nyt SkoleIntra

Snart bliver SkoleIntra opdateret til version 5.8. Et af de mere markante tiltag er, at den nye version baner vejen for at det eksisterende Mobilintra erstattes af Nyt SkoleIntra. Dermed tager vi første skridt i udskiftningen af SkoleIntra-modulerne til det Nye SkoleIntra.

Selvom man ikke umiddelbart kan se det, indeholder SkoleIntra 5.8 de grundlæggende tekniske komponenter der gør det muligt at lancere en ny udgave af Mobilintra, som vi kalder Nyt SkoleIntra.

Den nye udgave har samme indhold som tidligere, men benytter et nyt design og bygger på en moderne teknologisk platform. Nyt SkoleIntra vil blive lanceret kort tid efter version 5.8, og vil løbende blive udbygget til at erstatte alle SkoleIntra­ moduler på alle typer af enheder i de kommende år.

Notifikationsapp til ForældreIntra

I marts udgives også en notifikationsapp til forældre. App’en giver et hurtig overblik over nyt i ForældreIntra. Senere kommer der en tilsvarende app til personale og elever. Disse apps udvikles til IPhone og Android og vil kunne hentes fra App Store og Google Play. Der kommer mere information om Nyt SkoleIntra og den nye app i de kommende nyhedsbreve.

Nyheder i version 5.8

SkoleIntra version 5.8 indeholder derudover en lang række opdateringer. Du kan finde en fuld liste med beskrivelse af de enkelte elementer her.

 Blandt opdateringerne kan nævnes:

  • Administratorstyrede indstillinger i ForældreIntra og ElevIntra
    Administrator har mulighed for at oprette én eller flere profiler, som definerer en standardopsætning for en række klasses ForældreIntra. Der kan fx oprettes en profil pr. afdeling eller pr. årgang.
  • Nye muligheder i formularskabeloner
    Når man opretter eller tilpasser formularskabeloner ­– bl.a. til elevplaner –­ har man nu flere muligheder, der gør det nemmere at arbejde med skabelonen, fx mulighed for at folde enkelte afsnit ind og ud samt mulighed for at vise skabelonene på en webside i et nyt fanblad
  • Automatisk indmelding i team
    Når man tilføjer nye medarbejdere kan man nu udpege de afdelingsteam og andre team, som medarbejderen skal være medlem af. Det er også blevet let at fjerne en medarbejder fra en, flere eller alle team.
  • Skemabaseret ugeplansredigering
    Der er tilføjet en ny måde at redigere ugeplaner på. Man kan skrive ugeplansnoter direkte i sit ugeskema ved at klikke her og åbne et redigerbart skema:

    Skemaet viser ugens lektioner samt evt. uddrag af eksisterende ugeplansnoter.
  • Oversættelse af ordet “klasse”
    SkoleIntras primære målgruppe er som bekendt grundskolen, men der er et ønske om også at kunne bruge SkoleIntra på førskoleområdet. Her er klasse­begrebet ikke relevant. I stedet ønsker man at kunne anvende termer som gruppe eller stue. SkoleIntra understøtter nu i begrænset omfang muligheden for at kunne oversætte ordet “klasse”

Vil du have en gennemgang af opdateringerne i version 5.8, kan du tilmelde dig et af vores webinarer.

Læs mere og tilmeld dig her.

 

 

1 comment (Add your own)

1. En træt forældrer wrote:
Jeg kan se, at man overhovedet IKKE har taget ved lære af det gamle Intra. Hvorfor pokker er det indrettet med de latterlige trykikoner, som gør at man skal igennem en milliard tryk for at komme frem til noget og ikonerne i sig selv giver IKKE mening.
hvorfor er det at man IKKE overholder normale IKT standarder???

Det her er det offentlige i en nøddeskal...

26/06/2015 @ 7:29

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os