Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Nu skal der deles!


På AARHUS TECH har de haft itslearnings læringsplatform i syv år. Her fortæller skolens it-makkerpar om indførelsen af itslearning, opkvalificering af lærere og projekterne, der venter forude.

Peter Møller og Martin Hejgaard Sørensen er Aarhus Techs makkerpar med overblik over it-området. Peter Møller tager sig af de overordnede tekniske forhold. Han sørger for, at systemerne kører, som de skal. Martin Hejgaard Sørensen har det pædagogiske ansvar og laver fx it-kurser for kollegerne.

”Vi lægger strategien for, hvad vi gør og udpeger skolens it-retning,” fortæller de, da itslearning besøger dem for at høre om deres erfaringer med at implementere en læringsplatform på en stor uddannelsesinstitution.

Strategi for samspil mellem systemer

”Den overordnede strategi er, at vi bruger Elevplan og itslearning. Fraværsregistrering og karaktergivning sker i Elevplan. Det er også her eleverne ser deres skema,” fortæller Peter Møller.

”Vi har forskellige kommunikationskanaler, som vi vælger efter behov. Nogen beskeder går via sms, andre på mail, og så har vi en nyhedsside på itslearning-forsiden, som eleverne skal logge ind og se på hver dag. Alle lektier skal laves i itslearning, og vi bruger det til alle afleveringer. Vi bruger kalenderfunktionen i itslearning til at give lektier for. Eleverne får mail i itslearning, men de videresendes ofte til en privat mail,” fortsætter Martin Hejgaard Sørensen.

Skandinavisk undervisningstradition

itslearning blev indført i 2007 – og de arbejder stadig på at udvikle brugen af det.

Som Martin Hejgaard forklarer det: ”Vi fumlede lidt i starten, men det var en klar ledelsesbeslutning, at det var det vi ville gøre, så det var bare at komme igang!”

De begyndte at lede efter et brugbart system, der kunne håndtere lovkravet om, at eleverne skulle have en portfolio. Skolen ville undgå selv at skulle programmere og opsætte egne tekniske løsninger.

”Valget faldt på itslearning, fordi vi ville være sikre på at have supporten. Der er også tænkt en pædagogik ind i systemet, der er baseret på en skandinavisk undervisningstradition, som tiltaler os,” fortæller Martin Hejgaard Sørensen.

Basis med udviklingsmuligheder

”Der er meget få problemer, og der er et stort potentiale i systemet. Vi har brugt meget tid på at opkvalificere lærerne og give dem en praktisk indføring i systemet,” fortsætter han.

Peter Møller uddyber: ”Lærerne får en basis, som er rigeligt for nogen, men der er stadig masser af plads til den lærer, der gerne vil mere. Vi vil gerne hæve barren. Der er enkelte lærere, der har det svært, men samtidig er der et pres fra eleverne for, at der sker noget.”

Inspiration på itslearnings brugerkonfrence

Peter Møller og Martin Hejgaard Sørensen har deltaget i itslearnings brugerkonference i Bergen, hvor de i løbet af tre dage fik inspiration til pædagogisk brug af it.

”Vi kom hjem med masser af idéer, og nogen har vi præsenteret for ledelsen, og det er blevet besluttet, hvad vi skal sætte fokus på,” fortæller de.

Stort potentiale i at dele

I det kommende skoleår skal der fokus på portfolio (afleveringsplaner) og deling af materialer.

”Den største hurdle er at få lærerne til at lægge alt deres materiale op. Der er stadig masser af muligheder, som vi ikke har udnyttet endnu,” siger Peter Møller.

”Det er et stort arbejde at udarbejde materialer, fx projekter, test og opgaver, så vi kan lige så godt hjælpe hinanden og dele det, der bliver lavet,” siger Martin Hejgaard Sørensen.

Projektet med at dele har været i gang et par år, men arbejdet med ny organisering af arbejdet pga. ny overenskomst har skubbet udviklingsarbejdet i baggrunden.

Planen er dog klar og allerede godt igang med at blive fuldført: ”Faggrupperne skal definere strukturen i mapperne, og det kræver faglige diskussioner af, hvilke mapper der er brug for. Samtidig vil vi gerne have ryddet op i det eksisterende materiale. Vores tanke er at processen hjælpes i gang med faggruppemøderne, hvor en af os deltager.”

”Vi skal være klar til jul – om alt går vel,” slutter Martin Hejgaard Sørensen med et smil.


Sammen om it-opgaver

Martin Hejgaard Sørensen (t.v.) er lærer og pædagogisk it-vejleder på AARHUS TECHs HTX-afdeling. Han bruger selv itslearning i sin undervisning og laver fx kurser for kollegerne og hjælper dem i gang med elektronisk rettearbejde og meget andet.

Peter Møller er it-adminitrator på AARHUS TECHs Erhvervsakademi og HTX med hhv. 400 og 1.000 elever.


Få inspiration

Martin Hejgaard Sørensen har lavet sider, hvor elever og lærer intuitivt bliver præsenteret for emner som ”Blended learning”, ”Flipped classroom” osv. Klik og se mere her:

Martin Hejgaard Sørensens hjælpeside til AARHUS TECH

Studieplaner HTX

Optagelsesprøver måske egnede elever til gymnasiet

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os