Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Mobil læring i skovskoler

Skovskoler (undervisning i skoven) er en pædagogisk tilgang til at lære, hvor klassen tilbringer tid i naturen. Det er en langsigtet proces, som består af regelmæssige besøg (fx en gang om ugen i et år) i skovområder. Det er dokumenteret, at det styrker børns selvtillid, selvværd og respekt for naturen, men går eleverne glip af undervisning i den tid, de tilbringer i naturen? Ikke nødvendigvis!

Hvordan kan du kombinere læring og klasseture i naturen?

Du kan undervise i en række emner, mens I er på tur:

Sprog – brug fremmedsproget til at sætte ord på de ting, I ser, fx dyr, planter, vejrforhold etc.
Billedkunst – indsaml materialer til kunstprojekter.
Musik – lav hjemmelavede instrumenter af materialer fra naturen.
Matematik – udfør beregninger ved hjælp af data, I har indsamlet på turen
Naturfag – studér økosystemet og indsaml materialer til forsøg.

Hvordan kan mobil læring spille en rolle i forbindelse med undervisningstimer i skoven?

Med mobil læring forstås i denne artikel anvendelsen af en læringsplatform kombineret med enheder som skole-pc'er og tablets, personlige mobiltelefoner etc. Inkorporering af denne type teknologi kan øge det faglige udbytte af skovskoleture ved at:

  • Booste elevernes motivation og engagement før klasseture
  • Give mulighed for kommunikation på klasseture
  • Give eleverne mulighed for at arbejde enklere sammen
  • Give eleverne mulighed for lettere at tage fotos og dele dem med underviserne og klassekammeraterne
  • Hjælpe underviserne med at vurdere og evaluere turene efterfølgende

Sådan gør du:

Et eksempel på en skovskoletime:
Fag- Billedkunst
Emne- naturfarver
Læringsplatform- itslearning
Enheder- skolens computere og tablets, personlige mobiltelefoner

I en skovskoletime med en billedkunstklasse kan du bede eleverne om at tage fotografier og indsamle ting, som kan bruges til at fremstille naturfarver: blade, rødder, blomster, bær, planter etc. Efterfølgende kan du tilberede og teste ingredienserne ved at farve t-shirts.

Mobil læring kan øge det akademiske læringsaspekt ved skovskoleture på mange måder. Her er et par eksempler ...

Før turen

Styrk engagementet ved at aktivere elevernes interesse i emnet før klasseturen:

  • Vurder elevernes forhåndsviden ved hjælp af onlineundersøgelser for at finde ud af, hvad eleverne allerede ved om naturfarver. (itslearning Undersøgelser)
  • Opret en interaktiv side til eleverne med links til videoer og artikler om naturlige farveingredienser. (itslearning Sider)
  • Opret en digital opgave med delopgaver, der skal laves før turen. (itslearning Opgaver)

På turen

Hvis eleverne har tablets eller mobiltelefoner med, kan underviserne bruge itslearnings mobil-app til at:

  • Være tilgængelige, når eleverne spredes i skoven for at kunne besvare spørgsmål og hjælpe
  • Minde eleverne om at holde øje med tiden og samle dem, når tiden er gået

Eleverne kan bruge appen til at:

  • Gennemgå skovskoleopgaven på itslearning
  • Slå op på den interaktive side med oplysninger om naturfarver
  • Kommunikere, samarbejde og finde kammerater, hvis man er blevet væk fra hinanden

Efter turen

  • Bed eleverne om at uploade de fotos, de tog af de potentielle farveingredienser til en fælles klassemappe (itslearning Mapper)
  • Bed hver elev om at starte en diskussionstråd og tilføje de billeder af ingredienser, som de tog på turen. Spørg dem, hvilken de tror, giver den bedste farve. Bed eleverne om at kommentere på hinandens bud. (itslearning Diskussioner)
  • Evaluer elevernes præstationer i forbindelse med klasseturen. (itslearnings værktøj til brugertilpassede aktiviteter giver dig mulighed for at evaluere offline-aktiviteter som skovskoletimer.)
  • Bed eleverne om at opsummere turen i blogindlæg. Bed eleverne om at kommentere på hinandens indlæg. (itslearning Blogs)

Og hav det sjovt, mens I tester naturfarverne!

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os