Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

itslearning opdatering 67 – Juli 2016

Juli måneds opdatering fokuserer på tre ting: 

  1. Det nye itslearning-bibliotek: Det nye itslearning-bibliotek er udviklet fra bunden til at være hurtigere, lettere at bruge og mere anvendeligt.
  2. Vi har tilføjet muligheden for at sende individuelle beskeder til flere modtagere i det nye beskedsystem.
  3. Der er også ændringer i itslearnings nye brugeroplevelse og bedre understøttelse af import af halvår fra elevadministrations-systemer via IMS-E.

Det nye bibliotek 

I itslearnings bibliotek kan undervisere, skoler og kommuner dele indhold, sider, filer og ressourcer med dertil hørende læringsmål. Vi har redesignet biblioteket i samråd med vores kunder med to hovedformål:

  • At opmuntre flere lærere til at dele ressourcer, filer og arbejde i biblioteket
  • At forbedre søgemulighederne, så biblioteket bliver det oplagte sted at finde indhold til dine fag

Hvad er nyt i biblioteket?

  • Biblioteket har fået et nyt udseende og en ny brugergrænseflade, forbedret anvendelighed og forenklede arbejdsgange
  • En ny søgemaskine (drevet af Elasticsearch), som forbedrer søgehastigheden/præstationsevnen, men endnu vigtigere: den leverer mere nøjagtige resultater
  • En ny destinationsside med direkte adgang til biblioteket
  • Bedre filtrerings- og sorteringsmuligheder
  • Det er lettere at oprette og tilføje indhold
  • Forbedret mulighed for at invitere kolleger til at samarbejde om indhold
  • Din samling er ny og nydesignet med navigation efter kategori og forbedret mulighed for at fjerne/slette.

Ny forhåndsvisning af læringsressourcer – se ressourcerne, før du føjer dem til faget

Den nye destinationsside til biblioteket

Når du åbner biblioteket, kommer du til den nye søgeside. Herfra kan du søge i biblioteket og finde ressourcer.


Du kan gå direkte til biblioteket fra topmenuen, eller du kan tilføje noget direkte fra biblioteket til et fag eller til din planlægning.

Enklere søgning

For at forenkle søgningen skal du indtaste nogle få ord for at starte. Vi har flyttet filtre og andre valgmuligheder til samme side som søgeresultatet.  Søgningen går på hele ord, så hvis du eksempelvis søger efter ’matematik’, får du resultater, hvor ’matematik’ optræder i titler, nøgleord, beskrivelser og navne på læringsmål, mens du ikke finder indhold med ordet ’mat’.  Hvis du søger efter ’lær matematik’, får du resultater, hvor begge ord optræder i titler, nøgleord, beskrivelser og læringsmål, og du får også resultater, hvor ordene ’lær’ og ’matematik’ optræder hver især.

Start din søgning med så mange nøgleord/tags, som du synes, og brug derefter filtrene på resultatsiden til at indsnævre søgningen. Du kan også når som helst tilføje flere nøgleord.

Søgeresultater

Vi har forbedret listen med søgeresultater. Her kan du se:

  • Titel
  • Type
  • Beskrivelse
  • Forfatter
  • Bedømmelse/antal bedømmelser
  • Udgivelsesdato


Du kan også finjustere søgningen ved at bruge filtre.

  • Ressourcetype
  • Format
  • Læringsmål/-standarder (du kan vælge 1 eller mange)
  • Sprog
  • Forfatter
  • Samling (udgiveren eller samlingens ejer)
  • Klassetrin (slider)

Klassetrins-skalaen er generisk og ikke knyttet til noget bestemt land, men antager at ’1’ passer til første skoleårs elever. Hvis du også filtrerer efter indholdssprog, får du mere nøjagtige resultater i forhold til klassetrin. Hvis klassetrins-slideren sættes fra ’K’ til ’13’, vil søgeresultatet vise elementer til forskellige klassetrin eller uden klassetrin.

Filtrér efter læringsmål

Du kan filtrere resultatlisten efter indhold knyttet til specifikke læringsmål:

  • Klik på ’Tilføj læringsmål’
  • Klik dig frem til de ønskede læringsmål
  • Vælg ved at sætte kryds ud for det enkelte læringsmål
  • Afslut med ’Vælg’ og ’Luk’
  • Dine læringsmål vises som filtreringskriterier og resultatlisten opdateres tilsvarende

For at fjerne valgte læringsmål klikker du ganske enkelt på ’X’ ved siden af.

Sortering

Du kan sortere resultatlisten efter:

  • Relevans (standardsorteringen)
  • Oprettelsesdato
  • Bedømmelse

Forhåndsvisning af ressourcer

Hvis du klikker på en læringsressource i resultatlisten, åbnes forhåndsvisningen af den nye ressourceside.

Her kan du se:

  • Forfatterens beskrivelse
  • Bedømmelse og anmeldelser
  • Tilknyttede læringsmål
  • Nøgleord
  • Oplysninger om anvendelse, format og klassetrin.

Afhængig af udgangspunktet for din søgning kan du føje ressourcen til din samling, dit fag eller planlægningsmodulet ved at klikke på ’Tilføj til ...’ øverst til højre i forhåndsvisningen. Hvis ressourcen allerede er tilføjet, vil denne knap være inaktiv!

Du kan også åbne selve ressourcen ved at klikke på ’Åbn ressource’ i øverste højre hjørne. Hvis du åbner en af dine egne ressourcer, kan du redigere den i dette skærmbillede.

Anmeldelse af ressourcer

Du kan stadig bedømme og anmelde indhold, som du har tilføjet fra biblioteket. Den gennemsnitlige bedømmelse og antallet af anmeldelser vises i søgeresultatet. Når indholdet forhåndsvises eller tilføjes, vises bedømmelser og anmeldelser i en kolonne i højre side.

Tilføjelse af ressourcer fra biblioteket til et fag eller til planlægningsmodulet

I faget klikker du ’Tilføj’ og vælger indhold fra biblioteket:

I planlægningsmodulet klikker du ’Tilføj ressourcer/aktiviteter’ og vælger derefter ’Fra biblioteket’.


Samlinger

Du åbner din samling ved at klikke i bibliotekets navigationsbjælke:

Din samling giver dig et hurtigt overblik over de ressourcer, som:

  • du har fundet og tilføjet fra bibliotekssøgningen
  • du har markeret som ’foretrukne’
  • du selv har oprettet
  • du selv har oprettet og inviteret kolleger til at være medforfatter til
  • en kollega har inviteret dig til at være medforfatter til

Bemærk: Kun udgivne elementer kan tilføjes til fag eller planlægningsmodulet fra din samling. Så hvis du ikke kan finde elementer, som du har oprettet i biblioteket, skal du tjekke, om de er udgivet.

Hvis du på et tidspunkt vil rydde op i din samling, kan du holde musen over ’X’ for at fjerne elementer. Her får du en besked, der bekræfter sletningen, samt mulighed for at fortryde. Hvis du vil slette udgivne elementer, som du selv har oprettet eller været medforfatter til, skal du først åbne elementet med ’Rediger’-knappen og derefter slette i indstillinger (tandhjulsikonet).

Oprettelse af nye ressourcer i biblioteket

Du kan nemt oprette en ny ressource direkte fra biblioteket:

  • Klik på ’Opret ny’ i øverste højre hjørne:  
  • Vælg ressourcetype
  • Tilføj en titel og et hvilket som helst indhold
  • Når du vender tilbage til biblioteket, finder du ressourcen i ’Oprettet af mig’

Inviter forfattere til at samarbejde om en ressource

Ved at klikke på ’Del’ får du mulighed for at invitere kolleger til at redigere en læringsaktivitet sammen med dig.  Skriv de første bogstaver i din kollegas navn, og når du har fundet ham eller hende, klikker du ’Vælg’.

Hvis du vil fjerne en medforfatter, finder du muligheden under ’Tilladelse til at redigere’.

Når du kigger på ressourcen, kan du se et dele-ikon og antallet af forfattere, der samarbejder om elementet.


Udgiv indhold i biblioteket ved at vælge ’Gør tilgængeligt for andre’

Hvis du har en ressource, som du mener, at andre kan få glæde af, kan du hurtigt og enkelt udgive det i biblioteket.  Så vises det i søgeresultatet for andre, der søger efter lignende ressourcer. Når du klikker på ’Udgiv’, åbnes en dialogboks, hvor vi beder dig tilføje en beskrivelse af ressourcen.


Du kan vælge, hvem der kan se ressourcen, og det er altid dig, der bestemmer.

Versioner

Versioner giver en forfatter mulighed for at oprette en ny version af en udgivet ressource, mens andre lærere, som bruger den pågældende ressource, kan vælge, om de vil fortsætte med den gamle version eller opdatere til den nyeste version. Versioner understøttes aktuelt af ’Fil’-, ’Link’- og ’Side’-værktøjerne, og der er andre værktøjer på vej.

Oprettelse af en ny version

Når en forfatter i biblioteket ønsker at ændre i en udgivet ressource, kan han eller hun vælge ’Opret ny version’ under tandhjulet. Så oprettes en redigérbar kladde af den pågældende ressource.

Lærerne kan læse forfatterens beskrivelse af ændringerne, men der er også mulighed for at se en forhåndsvisning af den nyeste version. Ved at klikke på ’Opdater’ føjes den nyeste version til faget. På den måde kan lærerne styre, hvilke ændringer der tilføjes til deres fag.

Brugeren, der opdaterer til den nyeste version, bliver bedt om at skrive en ny anmeldelse (eller afgive en ny bedømmelse): Hvis forfatteren har foretaget ændringer, vil vi gerne, at det kan ses i bedømmelsen. I forhåndsvisningen af en søgningsresultat får brugeren vist bedømmelsen af den nyeste version.

I visningen af ressourcen i biblioteket har forfatteren mulighed for at se bedømmelserne for den aktuelle version alene eller for alle versioner.

Vis historik

I visningen af ressourcen i biblioteket har forfatteren også mulighed for at se tidligere versioner.

Bemærk: Det er ikke muligt at gendanne en tidligere version til at være den nyeste version, men det er muligt at oprette en kopi af en tidligere version og udgive den som en ny ressource.

Fremtidige opdateringer i biblioteket

Dette er lanceringen af det nye bibliotek, som vi glæder os meget til at dele med dig. Vi laver løbende forbedringer, og vi arbejder på at løse nogle små problemer – i øjeblikket skal den gamle brugerflade anvendes til at tilføje beskrivelser, invitere medforfattere og udgive i biblioteket, når det gælder elementer, som er oprettet uden for biblioteket. Det har ingen indflydelse på biblioteket, og vi løser problemet snart.

Det glæder os at kunne sige, at vi senere på året vil tilføje opgaver til biblioteket – så du kan dele dem med kolleger. Det er vores plan at gøre de fleste ressourcer, værktøjer og funktioner delbare via biblioteket, så hold øje med vores opdateringer for at få flere detaljer.

Forbedringer i det nye beskedsystem

For de kunder, som er gået over til det nye beskedsystem, er der en alletiders ny opdatering. En underviser (eller en anden medarbejder), der tilføjer mere end én modtager til en ny besked, har nu mulighed for at sende beskeden som ’Individuelle beskeder’. Med denne funktion sendes beskeden separat til hver enkelt modtager og ikke som en gruppesamtale, hvilket vil sige, at beskeden vises som en separat samtale mellem afsenderen og hver enkelt modtager.

Forbedringer i det nye itslearning

For de kunder, som er flyttet over i det nye itslearning, har vi lavet nogle få forbedringer i brugerfladen, som for eksempel en ny brødkrummesti i fagene.


Video Få en demo Kontakt os