Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

itslearning og Headnet indgår samarbejde om SkoleIntra og Google cloud-løsninger

Pressemeddelelse

itslearning og Headnet indgår samarbejde, der vil betyde, at skolerne kan få helt nye muligheder, når det drejer sig om samspillet mellem SkoleIntra, UNI-Login og Google Apps.

Fremadrettet vil Headnet udvikle integrationer til Googles cloud-løsninger, mens itslearning vil varetage salg, drift og support. Samarbejdet betyder, at de to virksomheder kombinerer Headnets stærke tekniske ekspertise på området med itslearnings stærke driftsorganisation.

Dette vil konkret betyde at:

• Headnet løbende vil udvikle nye og banebrydende teknologier indenfor synkronisering og håndtering af brugere i den danske uddannelsesverden

• itslearnings organisation med salg, support og drift vil understøtte disse cloudbaserede løsninger.

itslearnings driftsorganisation har udelukkende fokus på uddannelsesverdenen og har for nylig overtaget SkoleIntra, det mest udbredte intranet til grundskolerne. Dermed er itslearnings erfaring indenfor bl.a. drift og support uden sidestykke i den danske undervisningsverden.

Stærkt partnerskab

Headnets teknologiudvikling vil være tilgængelig i SkoleIntra, og der vil løbende blive produceret tætte integrationer med SkoleIntra, så Google apps mv. vil kunne spille sammen med SkoleIntra på et niveau, der ikke tidligere er set.

"Headnets brede erfaring med integration til cloud-tjenester kombineret med itslearnings solide kendskab til behovene i den danske uddannelsessektor, vil sikre, at vi sammen kan tilbyde løsninger, der både er professionelt supporterede og videreudvikles i takt med, at mulighederne og behovene opstår," siger kontaktdirektør i Headnet, Sune Toft.

”Vi ser frem til et godt samarbejde med en teknisk stærk partner. Vi glæder os over de nye muligheder, der dermed åbner sig for de mange skoler, der ønsker at kombinere deres anvendelse af SkoleIntra med nye cloud-baserede muligheder ,” siger Per Thorbøll, direktør i itslearning.

Om Headnet

Headnet har 14 års erfaring med udvikling af it-løsningertil private og offentlige virksomheder. Headnet er Google Enterprise Partner og er specialister i open source teknologier og integration til cloudtjenester. Headnet har gennem seks år leveret identity management-løsninger til den danske uddannelsessektor. Se headnet.dk

Om itslearning

itslearning leverer en fuld vifte af services til uddannelsesinstitutionerne, lige fra enkle undervisningsseancer til implementeringsprojekter i fuld skala. itslearning tilbyder i Danmark læringsplatformen itslearning og det mest udbredt intranet til grundskolerne, SkoleIntra. itslearning startede i 1999 og har hovedkvarter i Bergen, Norge.

Kontakt

Salgschef Andreas Larsen, itslearning, mobil: 51 27 41 68

Kontaktdirektør Sune Toft, Headnet, mobil: 29 43 95 85

2 comments (Add your own)

1. Carsten Oldrup wrote:
Fremtidig synkronisering mellem unilogin og google - Hvem står for den I fremtiden?

19/05/2014 @ 22:30

2. Dan Apel wrote:
Vil det blive muligt at man i fremtiden kan flytte flere filer af gangen. skal jeg eksempelvis ligge 8 filer i en samlemappe må jeg flytte dem en af gangen - ret gammeldags filhåndtering.

10/09/2014 @ 21:00

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os