Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

I SkoleIntra TVÆ er hjælpen lige ved tasterne

 

Der findes et fagligt forum, hvor brugere af SkoleIntra dagligt udveksler gode råd og får hjælp, når der er behov for det. Det er i konferencen SkoleIntra TVÆ på SkoleKom – og du er velkommen, hvis du er på SkoleKom, ligesom langt de fleste i den danske skoleverden.

”Kære Carsten, du har vendt min dag fra en dårlig dag til en meget bedre dag med dit hurtige svar. Der har nemlig været mange andre store udfordringer, som jeg ikke selv har været herre over.” Sådan skriver Finn Christiansen efter at have fået svar fra SkoleIntra-udvikler Carsten Borre Larsen.

Finn Christiansen fortæller senere: " Det jeg er mest imponeret over er, at jeg skrev en fredag kl. 16.59 og allerede fik et brugbart svar kl. 17.07."

Små og store emner

I SkoleIntra TVÆ tages store og små emner op, og ingen spørgsmål er ’dumme’. Udskrivning af lærerskemaer, beskeder i klasseloggen, adviseringstidspunkter og upload af billeder er nogen af de seneste emner. Nogen gange er svaret, at brugeren må henvende sig i supporten, fordi problemet er lokalt, men ofte får spørgeren svar fra enten en af udviklerne eller en af de andre brugere.

”Mit indskolingspersonale har her til morgen konstateret at alle deres dokumenter i dokumentarkivet er pist væk? Hvordan hulan kan det ske? og hvordan kan jeg hive dem frem igen?” spørger Mikael Jensen.

”Jeg kan ikke svare på, hvordan det kan ske. Om de kan hives frem igen afhænger af, om dokumenterne er blevet slettet fra harddisken, eller om det blot er indekseringen, der er gået i udu. Prøv at gå til Hjælp > Systemtjek og klik på linket Reindekser ForældreIntras dokumentarkiver,” lyder svaret fra Bent Thomsen.

Kort efter kommer reaktionen: ”Det virkede! Tusind tak for hurtigt svar.... Nu er personalet glade igen :D”

En prioriteret opgave

For Carsten Borre Larsen og Bent Thomsen er prioriteringen af at yde hjælp i SkoleIntra TVÆ-konferencen vigtig.

"Vi bruger tid på brugerkontakt i Skolekom-konferencen for at give brugerne en hurtig hjælp i dagligdagen, men også fordi konferencen giver os udviklere værdifuld viden om, hvor SkoleIntra kan/bør forbedres. Og så glæder det os rigtig meget at opleve, at det ikke kun er os der svarer, men at de mange superbrugere også villigt deler ud af deres viden om systemet," siger de to SkoleIntra-udviklere.

Den daglige dialog handler om små og store praktiske udfordringer, der skal løses. Men ind imellem udtrykker brugerne tak som her i et par nylige indlæg:

Du kan finde SkoleIntra TVÆ på SkoleKom under De Nationale konferencer > Leverandører eller via dette direkte link.

Adgang kræver UNI-login, og at din skole har abonnement på SkoleKom.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os