Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

GeoGebra gør matematikken sjovere!

Elisabeth Engum jublede, da hun fandt ud af, at GeoGebras applets kunne integreres i læringsplatforme. Se hendes video og gør det selv i itslearning.

 Elisabeth Engum har tidligere arbejdet som matematik- og geografilærer i otte år. I dag er hun global pædagogisk leder for itslearning.

"GeoGebra giver underviserne mulighed for at lave udfordrende og sjove opgaver til eleverne. Det bedste ved det hele er, at det giver eleverne mulighed for at lege med formler og funktioner i de forskellige applets," fortæller hun.

GeoGebra-appletten (applets er små softwareapplikationer) nedenfor kan du fx estimere, om drengen scorer eller ej. Du skal blot ændre værdierne i de forskellige parametre ved at trække linjernes punkter og vurdere basketballens bane.

Prøv det selv! Flyt punkterne (a, t og h) langs linjerne i den interaktive GeoGebra-applet nedenfor:

Prøv at placere den røde linje nedenfor, så den følger basketballens kurve i luften. Rammer bolden nettet eller ej?

   

Prøv at placere den røde linje nedenfor, så den følger basketballens kurve i luften. Rammer bolden nettet eller ej?

   

GeoGebra-applet’er er gode til at demonstrere den praktiske anvendelse af matematiske formler.

"Hvis man vil lære, hvordan man bruger GeoGebra, er der masser af gode websites, som viser dig, hvordan. Jeg har lavet min egen tutorial, der beskriver, hvordan man integrerer GeoGebra-applets i læringsplatforme, så undervisere kan skabe forskellige aktiviteter til deres elever," siger Elisabeth Engum.

Se videoen og brug det i din egen undervisning

I videoen nedenfor viser hun, hvordan man laver en GeoGebra-applet, der undersøger andengradsfunktionen (ax2 + bx + c). Hun forklarer derefter, hvordan man integrerer applets i itslearning opgaver, notater osv., så eleverne kan eksperimentere med dem inden for platformen.

"Du kan fx inkludere en applet i itslearnings undersøgelser. Bed dine elever om at udforske appletten ved at trække i knapperne. Få dem til at forklare med egne ord, hvilken effekt det har på andengradsfunktionen at ændre hver af værdierne," forklarer Elisabeth Engum.

 

GeoGebraTube

GeoGebraTube er det officielle website for GeoGebra-produkter. Det indeholder mere end 60.000 materialer inklusive interaktive præsentationer, spil og undervisningstimer lavet med GeoGebra. Applets kan uploades til GeoGebraTube og eksporteres som filer, der er velegnede til brug i itslearning.

Du kan også søge på GeoGebraTube efter andre underviseres materiale og integrere dem i itslearning. Dette er især velegnet til undervisere på ungdomsuddannelser.

GeoGebra, itslearning og Kikora (digitalt matematikundervisningsværktøj) samarbejder om træning og certificering af matematikundervisere i GeoGebra. Deres kursus inkluderer instruktionsvideoer til Kikora og GeoGebra-opgaver, alt sammen integreret i itslearning.


Hvad er GeoGebra?

GeoGebra er et læringsværktøj til matematik, som bruges over hele verden. Det er en gratis geometri-, algebra- og regneapplikation, der er udviklet til undervisere og elever fra folkeskole- til universitetsniveau.

GeoGebra-softwaren er gratis og kan downloades fra GeoGebra.org. GeoGebra kan downloades i iPad-, Android- og Windows Store app-versioner.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os