Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Genius hour - sæt fokus på kreativitet

Genius hour: hvor elevernes passioner bringes til live!

Genius Hour er et begreb, som vinder frem i USA. Her er der fokus på innovation og kreativitet. Genius hour er klassetid, der er sat af til, at børnene kan udforske emner, de brænder for og selv vælge, hvad de vil lære.

Eleverne bliver udfordret til at undersøge et emne og lave et projekt om det, som de skal præsentere for klassen, skolen eller verden.

Rødder hos Google 

Genius Hour er oprettet ud fra teorien om indre motivation. Når eleverne får indflydelse på deres læring, bliver de mere engagerede, deres selvtillid bliver styrket og hele læreprocessen bliver sjovere. Når eleverne får lov til at være kreative, er de mere motiverede og bedre til at lære.

Lærerne elsker den følelse af selvledelse, som eleverne udvikler under Genius Hour. Det er et skridt i retning af at skabe livslang læring.

Lærerne bruger ofte tre regler til Genius Hour-projekter:

1) Der skal være et ledende spørgsmål
2) Projektet skal indeholde forskning
3) Projektet skal præsenteres for andre

Genius hour har mange rødder, men det er baseret på en praksis brugt hos Google. Google-medarbejdere har mulighed for at bruge 20 % af deres arbejdstid på projekter, der interesserer dem (så længe projektet har et potentiale til at fremme virksomheden.) Gmail og Google News er resultater af denne praksis.

Et amerikansk eksempel 

Dayna Taylor er lærer for en 5. klasse på Eisenhower Elementary School i Michigan. Hendes skole udleverer iPads til alle eleverne i 3. til 12. klasse. De begyndte at anvende itslearning i efteråret 2014.

Dayna har afholdt Genius Hour jævnligt i det seneste skoleår. Hun følger grundlæggende de tre ovenstående regler. Hendes elever bruger itslearnings diskussionspaneler til at dele projektforslag. De skriver deres idéer ned, og andre elever svarer med konstruktive kommentarer og spørgsmål.

Dayna afsætter en time om ugen til forskning og arbejde med Genius Hour-projekter. Hendes elever har valgt emner, der går fra dyreinternater til baseball i Indien. Når eleverne har afsluttet deres projekter, præsenterer de dem for klassen.

Dayna forklarer Genius Hour: "Det giver de elever, der ikke deltager i de almindelige klassediskussioner, en mulighed for at vise sig på en måde. Det giver dem en stemme, de måske ikke har kendt til. Det giver også mig mulighed for at skabe kontakt med elever og vise dem, at jeg virkelig interesserer mig for det, der interesserer dem: deres passioner. Eleverne tager ansvar for deres læring og er dermed mere motiverede for at lære og udvikle sig."

Hun fortsætter: "Det er et stort spring at give slip på undervisningsmetoder, hvor læreren gør alt arbejdet og eleverne gør, hvad de bliver bedt om. Det største skridt for mig var det rene organiserede kaos, som nogle gange opstår i Genius Hour. Det er mere larmende end normalt, og det er småt og uordentligt, men de arbejder alle sammen, tænker og engagerer sig i noget, de gerne vil lære mere om – deres ægte PASSIONER!"

Daynas elever er ekstremt entusiastiske i Genius Hour. En af dem, Kitana, fortalte: "Det var fantastisk, skønt og spændende!"

Eisenhower Elementary School er stadig i startfasen i deres brug af itslearning, og Dayna er spændt på at se potentialet til brug i Genius Hour.

"Jeg er begyndt at uploade film, der har været en del af præsentationer i itslearning, så eleverne kan gense dem. Vi har også gennemført refleksioner og selvevalueringer. Nogle elever har besluttet at lave den traditionelle plakatpræsentation, men mange har inkluderet digitale dele som PicCollages og iMovies til at vise, hvad de har lært i processen," fortæller Dayna.

"Det er gået op for mig, at eleverne virkelig kan gøre det og sikkert kan gøre en forskel i verden med det, vi kalder Genius Hour."


No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os