Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Generelle betingelser for abonnementer på SkoleIntra

Omfang og brug

Med et abonnement på SkoleIntras suite af produkter kan skolens medarbejdere, elever og forældre bruge systemet i forbindelse med skolens undervisning. Der kan gælde særlige betingelser for det enkelte produkt, brugen kan fx være begrænset til én eller flere af skolens afdelinger.

SkoleIntra-produkterne, herunder specialprodukter, er beskrevet på itslearnings hjemmeside (www.itslearning.dk) under ’SkoleIntra’ menupunktet.

Abonnementsperioder

SkoleIntras abonnementer er enten kvartalsabonnementer eller årsabonnementer. Abonnementet gælder fra tegningstidspunktet, og indtil det opsiges skriftligt. Opsigelse kan ske med én måneds varsel til udløbet af en abonnementsperiode.

Betaling

Kvartalsabonnementer faktureres én gang pr. kvartal. Årsabonnementer faktureres én gang om året.
itslearning forbeholder sig mulighed for en årlig prisregulering af abonnementspriser.

Drift og support

I itslearning tilstræber vi, at tjenesterne skal være tilgængelige døgnet rundt, 365 dage om året – med undtagelse af nedlukning for planlagt systemarbejde og natlig backup. Systemarbejde sker oftest uden for normal arbejdstid og varsles gerne mindst en uge forinden.

Skolen har adgang til teknisk support hos itslearning. Der ydes direkte support til administratorer, skoleledere og -sekretærer, samt skema- og vikardækningsansvarlige. Supporten kan kontaktes via support.skoleintra@itslearning.com eller på telefon 28 90 86 47. Supporten er åben mandag - torsdag fra kl. 7.45 til kl. 16.00 og fredag fra kl. 7.45 til kl. 14.00. I ferieperioder kan åbningstiden være begrænset.

Der ydes ikke support til forældre vedr. ForældreIntra. Har du som forælder brug for hjælp til ForældreIntra, skal du henvende dig til skolen.

Ansvar

itslearning påtager sig intet ansvar for evt. skader forvoldt på brugerens lokale udstyr forårsaget af virus eller lignende, som er overført via itslearnings produkter. itslearning er ikke ansvarlig for skolens eventuelle misbrug af adgangen til itslearnings produkter.

Det er skolens ansvar at sørge for, at medarbejdere, der ikke længere er ansat, eller elever, der har forladt skolen, ikke længere har adgang til produkterne.

Abonnementsbetingelserne gælder for alle SkoleIntra-produkter og ydelser, herunder også specialprodukter. Disse er beskrevet på itslearnings hjemmeside (www.itslearning.dk) under ’SkoleIntra’ menupunktet.

Prisstruktur

Produktbeskrivelser og priser på de enkelte moduler er beskrevet på itslearnings hjemmeside under ’SkoleIntra’ menupunktet.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte os på skoleintra@itslearning.com.

Video Få en demo Kontakt os