Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Elevplaner laves bedst i SkoleIntra

Umiddelbart før sommerferien blev ”Bekendtgørelsen om krav til digitale elevplaner” offentliggjort. SkoleIntra lever op til mange af de krav, der er i bekendtgørelsen, men der er ganske få krav som SkoleIntra på nuværende tidspunkt ikke opfylder. itslearning garanterer, at SkoleIntra vil opfylde de nye elevplanskrav, så det er muligt for skolerne at leve op til bekendtgørelsen.

Både den del af kravene, der berører skolernes direkte arbejde med elevplanerne og den del, der understøtter de bagvedliggende datastrukturer, herunder lagring og udveksling data, vil blive understøttet i de kommende opdateringer af SkoleIntra.

Uddannelsesparathedsvurdering

Carsten Borre Larsen, en af udviklerne bag SkoleIntra fortæller om det igangværende arbejde: ”En af de ting, vi arbejder med, er en ny side i LærerIntra, hvor lærere i 8.- 9. klasse kan markere deres udtalelser om elevernes uddannelsesparathed. Lærerens uddannelsesparathedsvurdering vil derefter blive synliggjort i hhv. ElevIntra og ForældreIntra samt kunne overføres til optagelse.dk.”

”Vi planlægger også, at udtalelserne skal kunne ses som en del af de informationer, man kan trække på, når man skriver elevplaner. Det skal kunne vises i den højre spalte med ressourcerne, hvorefter man vil kunne trække uddannelsesparathedsvurderingen ind i elevplanen,” fortsætter han.

”Man skal kunne lægge et afsnit ind i den formularbaserede elevplansskabelon, som hedder ”Uddannelsesparathed”. Dette afsnit vil så automatisk blive udfyldt med parathedsvurderingen,” forklarer Carsten Borre Larsen.

Skabeloner til elevplaner

itslearning vil lave nye eksempler på skabeloner til de formularbaserede elevplaner, som vil være designet til at understøtte de nye elevplanskrav. Disse skabeloner vil blive tilgængelige på alle skoler, så de kan bruges i arbejdet med elevplanen.

”Vi mener, at det er vigtigt, at man på skolerne allerede nu begynder at undersøge mulighederne i de formularbaserede elevplaner, hvis man tidligere kun har arbejdet med de dokumentskabelonbaserede elevplaner,” opfordrer Carsten Borre Larsen.

Til støtte for dette vil itslearning lave materiale om elevplansarbejdet som vejledninger m.v. der bliver lagt på hjemmesiden. Version 5.7, som bliver præsenteret på SkoleIntra træffet, vil indeholde nogle ændringer som gør det muligt for lærerne, eleverne og forældrene at arbejde med elevplaner, så de opfylder bekendtgørelsen.

Underliggende strukturkrav

SkoleIntra har allerede i dag adgang til alle metadata, der er opgjort i bekendtgørelsen, på nær ”Klassetype”, ”Fag omtalt i elevplanen”, samt ”Navn på medarbejdere, der har medvirket til at udarbejde elevplanen”, hvor SkoleIntra på nuværende tidspunkt har adgang til de lærere, der har skriveret til de på gældende elevplaner. Arbejdet med de underliggende strukturkrav omkring bl.a. dataudveksling og struktureret opbevaring, foregår sideløbende med det ovennævnte.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os