Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Det er bare en enkel opgave ... eller er det?

Irene Winter blev overrasket, da min kollega og jeg kontaktede hende vedrørende en opgave, hun lige havde givet til sin engelskklasse. "Det er bare en enkel opgave", sagde hun, men vi mente, det var mere end det.

Min kollega, der er uddannelsesforsker hos itslearning, Morten Fahlvik, har en datter på Bergen Private gymnasium, hvor Irene underviser i engelsk og musik. Han var imponeret over den allerførste opgave, hans datter fik fra Irene i hendes engelskklasse.

I opgaven blev eleverne bedt om at lave et filmklip, hvor de fortalte om sig selv og beskrev deres oplevelse af engelsk. Det virkede enkelt, men den faktiske kompleksitet af opgaven fik Morten til at spørge Irene om de pædagogiske overvejelser bag hendes opgave.

"Jeg lærer meget af opgaven", forklarede Irene. "Når mine elever er nye for mig, hjælper det mig med at få ansigter på navnene, evaluere deres udtryksevne, deres ordforråd og udtale, og vigtigst af alt lære dem lidt at kende. Når man gør det, investerer man i forholdet og i deres læringsproces. Det er vigtigt at vide, hvad dine elever tænker".

Teknisk ekspertise

De fleste elever gik helhjertet i gang med opgaven, da de gerne ville give deres lærer et godt førstehåndsindtryk. Hovedparten havde allerede et afslappet forhold til teknologi, så den rent tekniske del af opgaven var generelt ikke noget problem. Irene bad dem om at bruge Photobooth til at optage klippene. Alternativt kunne de have brugt den indbyggede videooptager i itslearning. Herunder ses et skærmbillede af Irenes opgave. (Klik på billedet for at forstørre det).

Irene afslørede, at hun havde flere formål i tankerne, da hun forberedte opgaven:
  • at lære eleverne at kende som enkeltpersoner for at finde frem til deres behov og forhåbninger
  • få en fornemmelse af deres udtale, ordforråd og mundtlige udtryksevne
  • få eleverne til at overveje deres engelskniveau, deres motivation omkring emnet og hvor stor en indsats, de skal bruge for at forbedre sig
  • få et indblik i elevernes behov, ønsker og frygt med hensyn til at tale engelsk i klassen (hvilket er en udfordring for mange)
  • få eleverne til at overveje deres holdning til at læse engelsk og den korrekte brug af grammatik
  • give eleverne øvelse i at bruge teknologi, som de vil få glæde af i fremtiden.

Afsløringer

Det var vigtigt for Irene at finde ud af, om hendes elever havde nogen personlige problemer med hensyn til engelskklassen. Irene forsikrede dem om, at deres videoer kun ville blive set af hende selv. Nogle elever brugte dette private publikum til at indrømme deres ekstreme nervøsitet i forbindelse med at tale engelsk i klassen. I de seneste år har Irene følt, at hun fandt frem til sådanne problemer alt for sent. Hvis hun havde vidst det tidligere, kunne hun have gjort noget ved det på et tidligere tidspunkt. Videoerne gav eleverne mulighed for at komme med oplysninger, de måske aldrig ville have sagt i klassen.

Irene tager alle disse værdifulde oplysninger under overvejelse i sin undervisning. Hun prøver at lade være med at kræve for meget af de elever, der er skrækslagne for at tale i klassen. Hun lader ofte eleverne vælge, om de gerne vil arbejde i grupper eller individuelt, om de vil kommunikere mundtligt eller skriftligt osv.

Elevernes eget valg

itslearnings læringsplatform hjælper Irene med at give eleverne valgmuligheder. Eksempelvis har nogle af hendes elever gjort flere forsøg på at optage deres videoer hjemme og besluttet, at det ikke gik godt nok. De kontaktede Irene gennem itslearning, og hun beroligede dem ved at give dem mulighed for at optage en lydfil eller skrive deres svar ned i stedet. Irene fik dem væk fra at læse et manuskript op og i stedet tale mere oprigtigt, da oprigtig tale gav hende et bedre indblik i, hvor flydende deres engelsk var.

Læsning mellem linjerne

Videoerne gav Irene mulighed for at læse mellem linjerne, hvad eleverne sagde og dermed få indsigt i deres niveau af selvtillid og holdninger. Nogle elever var udadvendte og afslappede i deres præsentationer, mens andre var meget indadvendte. Nogle optog sig selv siddende mageligt på deres seng, andre barrikaderede sig i badeværelset for at være alene.

Nogle af de mindst selvsikre elever var faktisk rigtig gode til at tale engelsk. Opgaven gav Irene mulighed for at opdage dette og give dem den meget nødvendige positive feedback. itslearning giver lærere mulighed for at tilføje kommentarer, når de returnerer bedømte opgaver til eleverne. Det giver også lærerne mulighed for at indsætte lyd- eller videofiler med feedback for en mere personlig kontakt.

Bare en enkel opgave ...

Der kan altså ligge meget mere i denne opgave, end man kan se ved første øjekast. Tusind tak til Irene, fordi hun har vist os, hvordan en enkel opgave i begyndelsen af skoleåret kan føre til akkumulation af så mange værdifulde oplysninger!

 

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os