Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Det bobler af aktivitet hos itslearning

Der sker rigtig mange ting omkring SkoleIntra hos itslearning. Hele programmet skal omprogrammeres, og den endelige overdragelse af SkoleIntra til itslearning står for døren. Disse aktiviteter trækker på både den danske og den internationale organisation. Her kan du læse om nogle af forberedelserne.

itslearning vil redesigne SkoleIntra og er allerede godt i gang med planlægningen og den praktisk organisering af udviklingsprocessen. Til udviklingsarbejdet er der indtil videre ansat et team på 15 medarbejdere. Det drejer sig bl.a. om udviklere, testere og arkitekter. Som fortalt vil dette være et internationalt team, men med udgangspunkt i Danmark.

Er du den nye produktchef for SkoleIntra?

Som led i denne massive satsning på SkoleIntra søger vi en produktchef, der kan være bannerfører for udviklingsprocessen. Den nye produktchef skal kende den danske uddannelsessektor særdeles godt og formidle brugervinklen til de tekniske udviklere. Læs stillingsopslaget her, hvis du mener, det er noget for dig.

itslearning er flyttet ind i nye lokaler

De første måneder efter itslearnings opstart i Danmark boede vi i Amaliegade i lokaler, der lå i tilknytning til den norske ambassade. Vi er nu flyttet i egne, flotte lokaler tæt på Nørreport Station. Du kan finde os på Nørregade 28A, 1. sal i København. Samtidig er vi også ved at etablere kontor i Aarhus.

Synlighed og kommunikation i højsædet

Vi sender nyhedsbrev ud hver 14. dag med nyheder, tips og tricks om SkoleIntra. Hvis du ikke allerede er fast modtager af nyhedsbrevet kan du tilmelde dig her. På samme tilmeldingsside vil du også kunne tilmelde dig nyhedsbrevet om itslearning.

I kan også komme i dialog med os på Facebook og Twitter. Og som led i dialogen med forældrene om at skabe et bedre ForældreIntra har vi overtaget brugerforummet på Uservoice.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os