Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Derfor kan SkoleIntra virke langsomt

 

Vi oplever desværre i øjeblikket en stigning i mængden af såkaldte DDOS-angreb rettet mod SkoleIntra. Denne stigning har medført, at brugerne i korte perioder har haft nedsat hastighed eller ikke har kunnet komme på SkoleIntra.

Hvad er DDOS?

Et DDOS angreb (Distributed Denial of Service) er et angreb på nettet, hvor kriminelle sender en stor mængde data trafik mod en hjemmeside eller et andet online-system. Den store mænge data gør det svært for brugere af hjemmesiden at få adgang til tjenesten.

Hændelsen kan sammenlignes med en motorvej med normal trafik, som pludselig udsættes for massiv myldretidstrafik, hvor bilerne holder stille kofanger mod kofanger. DDOS-angrebet skaber en trafikprop, hvor den ’normale’ bruger holder et sted i køen bag ved proppen og ikke kan komme videre.

De store data mængder kan komme fra ’BOT-netværk’, der består af private pc’er rundt om i verden, der er inficeret med virus. Virussen gør kriminelle i stand til at kunne fjernstyre pc’erne til at tage kontakt med den hjemmeside eller det system, som man ønsker at sende den store mængde trafik til.

Som brugere af online it-systemer skal vi nok desværre vænne os til, at vi lever i en tid, hvor systemer, autoriteter, myndigheder og infrastruktur blive udsat for denne type cyberangreb.

Hvad gør itslearning?

Vi arbejder hele tiden på at forbedre og optimere vores forsvar mod disse typer for chikane. Det lykkes heldigvis også at fange og stoppe mange af angrebene.

Da vi altid kan blive bedre, er vi i gang med at planlægge implementering af yderligere tiltag for at mindske påvirkningen for vores brugere.

Video Få en demo Kontakt os