Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy
Få nyhedsbrev
RSS Feed

Best practice når samme information skal ud til mange modtagere

Skolens medarbejdere og ledelse har ofte brug for at sende de samme oplysninger til mange elever eller forældre. Men hvordan sender man bedst informationen ud elektronisk via SkoleIntra?

Lad os tage et eksempel: En skole ønsker at informere alle forældre om et møde i forbindelse med den kommende folkeskolereform. Alle forældre skal altså modtage den samme information.

Det ville være nærliggende at gå til beskedsystemet og vælge alle forældre som modtagere på en besked. Men at sende samme besked ud i flere hundrede modtageres indbakke er ikke den mest fornuftige måde at få et budskab ud.

Hvad skal du vælge?

Alternativerne er at benytte Opslagstavlen, Nyt fra…eller Meddelelser fra kontoret.

Før du benytter en af disse alternativer, skal du sikre dig, at det vises på forsiden af ForældreIntra, så du er sikker på, at budskabet når frem til modtagerne.

Opslagstavlen

Opslag på opslagstavlen er meget iøjnefaldende, fordi opslag normalt vises i fuld tekst på forsiden af ForældreIntra og i MobilIntra. Opslag egner sig til information, der kun fylder få linjer, og som skal vises i en kortere periode.

Nyt fra...

Under Nyt fra… kan skolen selv definere underkategorier, fx Nyt fra kontoret, Nyt fra indskolingen eller Nyt fra trafikudvalget. Meddelelser under Nyt fra… vises normalt som en overskrift med et rødt flag på forsiden. Det røde flag symboliserer, at der er en ulæst nyhed. Dette er altså en mindre pladskrævende måde at kommunikere budskabet ud på, og da det ikke vises i fuld tekst på forsiden, kan en nyhed under Nyt fra… være en længere tekst.

Meddelelser fra kontoret

Endelig er der Meddelelser fra kontoret. Vælg denne kanal, hvis informationen består af et dokument i PDF-format. Ved at benytte dokumenter i stedet for opslag og nyheder får afsenderen fuld kontrol over layoutet.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.

Video Få en demo Kontakt os